I mange år har vi taget mere fra naturen, end den kan genopfylde

06.11.2023

Den globale økonomi er under voldsomt pres fra tabet af biodiversitet; Og kun de allerfærreste af de danske virksomheder har styr på deres arbejde med biodiversitet.

Vi står midt i en biodiversitetskrise som konsekvens af tilsidesættelse af naturen igennem generationer. Klimaforandringer og tab af leveområder vil få mange arter til at forsvinde i de kommende årtier. Forskerne har haft særlig fokus på, hvordan udryddelsen af en art vil medføre andre arters udryddelse i en form for kædereaktion.

Konklusionen er, at 10 pct. af verdens dyre- og plantearter risikerer at forsvinde inden 2050. En af konsekvenserne af denne destruktion af vores økosystemer vil have en drastisk indvirkning på det globale bruttonationalprodukt.

Selvom vi står midt i krisen, så famler vi alle i blinde og overser sammenhængen mellem vores dagligdag og den udvikling, vi lige nu ser ind i.

EN økologisk bank

Forestil dig, at din økonomi er i krise. Dine udgifter overstiger konstant dine indtægter, og du bruger dine besparelser for at dække hullerne. Du optager lån for at opretholde din nuværende levestandard.

Nu, tænk på biodiversitetskrisen som en slags økologisk, økonomisk krise. Jorden er vores økologiske bank, hvor vi henter ressourcer som mad, medicin og materialer. Men i stedet for at have en sund og bæredygtig balance mellem, hvad vi tager fra denne økologiske bank (naturressourcer), og hvad vi giver tilbage (miljømæssig bæredygtighed), er vi i konstant underskud.

I mange år har vi taget mere fra naturen, end den kan genopfylde.

Lovgivning

På samme måde som i din personlige økonomi vil konsekvenserne være katastrofale på lang sigt, hvis vi ikke tager handling for at rette op på situationen.

Forestil dig, at du fortsætter med at tage lån uden at have en plan for at tilbagebetale dem; du risikerer økonomisk sammenbrud. På samme måde risikerer vi et økologisk sammenbrud, hvis vi ikke stopper overudnyttelsen af naturressourcer, tabet af biodiversitet og ødelæggelsen af vores økosystemer.

Skal vi have en forandring, så er regulering og økonomiske incitamenter vejen frem.

Her spiller esg-nøgletal en helt ny og afgørende rolle i dagens bæredygtige omstilling, hvor biodiversitet og økosystemer bliver rapporteringskrav i CSRD-direktivet.

Det er ligegyldigt, om man er en lille eller stor virksomhed, alle kan bidrage til at skabe forandring

Udfordring med biodiversitet i forhold til klima er effektmåling. Ved klimaregnskaber får man et tal på virksomhedens aftryk, som man kan relatere til i forhold til, om de indsatser, man gør, også nytter.

Med biodiversitet har man ikke nogen fælles måleenhed endnu. Mange indsatser har en stor forsinkelse – eksempelvis vurderer biodiversitetsrådet, at udlægning af urørt skov først vil have sin fulde effekt om mindst 100 år.

Det er derfor meget vanskeligt at dokumentere og afrapportere på effekt. Denne sammenhæng betyder, at afrapportering og dokumentation ender med at handle om, at virksomhederne skal dokumentere, at de har en politik, der sikrer, at deres aktiviteter ikke bidrager til tab af biodiversitet og økosystemer.

Men ønsker man at følge udviklingen i biodiversiteten i et område, så kan man anvende artsdiversitet som fælles målestok, som giver et billede af forskellige arter inden for et bestemt område.

Et ambitionsniveau

Det hele handler om at skubbe i den rigtige retning, og sidder man derude i en virksomhed og ønsker at gøre en forskel, så gælder det først og fremmest om at definere ambitionsniveauet.

Det er ligegyldigt, om man er en lille eller stor virksomhed, alle kan bidrage til at skabe forandring. Skubbet kan komme fra en ambitiøs bestyrelse, et presset forretningsgrundlag eller medarbejderne.

Den “nemme” løsning er, hvad virksomheden gør på egen matrikel. Her kan man lave en række tiltag, der gavner biodiversiteten lokalt, men ikke redder biodiversiteten globalt. Det er fint, og det er der ikke noget galt i.

Andre virksomheder investerer i naturen enten gennem fonde eller egne indkøb af arealer, hvor naturen får første prioritet. Alt hvad vi gør i Danmark, der skaber mere hele og robuste økosystemer, er godt, men det modvirker ikke tabet af arter nævneværdigt, da det er meget få arter i Danmark, som er truet på internationalt niveau, selvom de kan være meget pressede i Danmark.

Så der skal andre tiltag til, hvis man skal redde biodiversiteten, og her bliver det nødvendigt at se på hele værdikæden.

Man kan starte med at kigge på, om virksomheden har indkøb inden for fem hovedårsager, som påvirker tab af biodiversitet: Ændringer i anvendelsen af arealer, vand- eller havområder, ressourceudnyttelse, klimaforandringer, forurening og Invasive arter.

Derefter kan man foretage en risikoscreening, om nogle af disse aktiviteter også kan være årsag til tab af biodiversitet vurderet ud fra aktivitetens karakter og lokaliteten. Når virksomheden har det overblik, kan den foretage en prioritering af egen indsats, så indsatsen lægges der, hvor effekten på biodiversiteten må formodes at være størst.

Handling nu

Som det fremgår, så er situationen alvorlig, og der skal handles nu, hvis ikke vi ønsker at lade kommende generationer i stikken. Det handler om samfundsansvar og ’licens to operate’.

Mange virksomheder står i en sårbar situation, når naturen forsvinder. Biodiversitets sammenhæng mellem vores økosystemer og vores afhængighed af jordens ressourcer skriger på handling.

For virksomheder er vejen frem at tænke bæredygtighed ind i forretningsmodellen som et samfundsansvar, en konkurrenceparameter, men også en løftestang for vækst.

Denne artikel blev bragt i Børsen den 06. november 2023.