Frem med optimismen i 2024: Danmark kan selv hjælpe de grønne brintprojekter ud af stilstanden

Michael Dennis Knudsen, forretningsudviklingsdirektør, Power-to-X, COWI
Jens Ole Madsen, Vice President, Market, COWI

24.01.2024

Den grønne del af energisektoren har mildest talt haft et udfordrende 2023. Skæbnerne for mange nøgleprojekter i den grønne omstilling – havvindmølleparker og store Power-to-X-anlæg (PtX) – svæver i økonomisk uvished. Enkelte er droppet helt. Centrale grønne selskaber lider dramatiske tab, og nye politiske aftaler på området modtages af branchen med et skuldertræk. Optimismen synes at være på lavpunktet.

Nu hvor vi vender det første kalenderblad til et nyt år er det værd at minde os selv om, hvorfor netop vi i Danmark har god grund til at være grønne optimister. Ikke mindst fordi det i høj grad er op til det politiske niveau at gribe mulighederne i en unik dansk styrkeposition på grøn brint og grønne brændstoffer.

Det første og vigtigste at binde optimismen op på, er dette bredt anerkendte faktum: Den danske del af Nordsøen har de bedste betingelser for at producere konkurrencedygtig vedvarende energi i Nordeuropa med sine gode vindforhold og lave havdybde. Det er væsentligt, fordi det altafgørende konkurrenceparameter på markedet for grøn brint er adgang til billig grøn strøm.

Der findes steder rundt om i verden med vejrlig, hvor kombinationen af vind og sol er endnu mere ideelle. Her peges ofte på Chile, det vestlige Australien, Nordafrika og den Arabiske Halvø. Disse geografier har dog ikke så god el-infrastruktur og de samme muligheder for at nyttiggøre eksempelvis spildvarme fra Power-to-X-anlæggenes processer til fjernvarme, som vi har i Danmark.

Set i et globalt konkurrenceperspektiv er Danmarks muligheder også godt beskyttet af fysikkens love. Brint skal køles til under -253°C for at gøres flydende og transporterbart i tanke, hvilket hurtigt koster 30% af energiindholdet i brinten. Hele processen med at fragte brint kloden rundt er så omkostningstung, at det ikke vil kunne konkurrere med lokalt produceret grøn brint, produceret på så gode vindforhold som Danmark tilbyder. 

Naboer efterspørger brint

Det næste afgørende forhold for Danmarks styrkeposition er vores naboers brint-hungrende industrier.

Her til lands har vores industri ikke et nævneværdigt behov for brint, men et brintrør ned gennem Jylland til Tyskland vil forbinde producenter i Danmark til allerede eksisterende brintforbrugere i Tyskland og Holland. Sådan en forbindelse er en uomgængelig forudsætning for at etablere storskala produktion af grøn brint i Danmark. Uden brintrøret, kan de danske projektudviklere ikke indgå aftageraftaler – og uden aftageraftaler, kan projekterne ikke blive finansieret. Efterhånden som de danske brintproducenter øger sit volumen og antallet af kunder syd fra grænsen, vil omkostningerne til forbindelsen kunne drives af markedskræfterne, men til en start tilsiger økonomien, at staten holder hånden under økonomien. Det er vigtigt at pointere, at det haster for aktørerne at få afklaring på dette spørgsmål, hvis det skal undgås, at projekterne rykkes til udlandet. 

Derfor er det positivt, at de danske og tyske regeringer er blevet enige om en hensigtserklæring om at etablere en brintrørsforbindelse mellem Danmark og Tyskland senest i 2028. Nu mangler bare den endelige politiske beslutning.

Danmarks tredje fordel, er vores veludviklede infrastruktur som muliggør sektorkobling.  Udover den allerede nævnte el- og fjernvarmeinfrastruktur er vi begunstiget af biogent CO₂, der er tilgængeligt i koncentrerede mængder fra punktkilder såsom vores biofyrede kraftvarmeværker, biogasanlæg samt affaldsforbrændingsanlæg. Herfra kan CO₂ effektivt indfanges og sammen med den grønne brint forarbejdes til mere værdifulde produkter som eksempelvis fossilfri skibs- og flybrændstof samt plastik. Derved får den danske økonomi langt større del i værdiskabelsen fra den grønne brint til gavn for arbejdspladser og større eksportindtægter end hvis vi blot eksporterede al brinten.

Politikere kan bryde stilstanden

På trods af disse styrker befinder de grønne aktører sig aktuelt i en uigennemsigtig og afventende situation. Selvom den delvist er forårsaget af stigende inflation og renter, er den i høj grad også et produkt af de politisk bestemte rammevilkår. 

Et godt eksempel er forvaltningen af den førnævnte biogene CO₂, som forventes at blive en knap ressource. Projekter, der fanger CO₂ med henblik på lagring tildeles en samlet støttesum på 38 mia. DKK, mens projekter, der vil udnytte CO₂’en til at producere grønne brændsler modtager et rundt nul.  

Den positive CO2 reduktionseffekt af at gemme den væk, må desværre på globalt plan forventes udlignet ved fortsat brug af fossile brændstoffer til tung transport – brændstoffer som ellers kunne være erstattet af grønne brændstoffer produceret med den selvsamme biogene CO₂. Derfor ville et oplagt politisk greb være at reducere denne støtte-asymmetri. 

Vores politikerne må også åbne øjnene for den industripolitiske virkelighed blandt vores naboer. Andre landes regeringer hjælper i højere grad deres gryende PtX-industrier på vej med betydelige støttebeløb. Derfor ville en tildeling af yderligere støttemidler direkte til PtX-projekter i et forholdsmæssigt omfang sammenligneligt med f.eks. Tysklands sende et betryggende signal til den afventende branche. 

En forudsætning for det hele er naturligvis, at vi skal have langt mere fart i opsætningen af solceller- og vindmølleprojekter – i særdeleshed de store parker på havet. Her er heldigvis gode tegn med udsigten til Danmarkshistoriens største udbud og en klimaminister, der i lyset af de makroøkonomiske betingelser, nedtoner statens forventninger til indtægter fra havvinden.

Den grønne omstilling er en af vores største udfordringer og kræver enorme investeringer de næste 30 år. Med Danmarks unikke position har vi dog alle muligheder for at opnå store afkast af disse investeringer: Opnåelse af CO₂-neutralitet, energiuafhængighed, øget eksport og nye, grønne arbejdspladser. I det nye år vil politikerne forhåbentlig gribe muligheden, og så er der al mulig grund til igen at være grøn optimist i Danmark.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i FINANS den 10. januar 2024.