Jeg er født og opvokset i Lissabon i Portugal, hvor jeg boede meget tæt på 25. april-broen over Tagus-floden. Hver dag på vej hjem fra skole gik jeg under broen, så på den og blev forbløffet over dens størrelse. Jeg spurgte altid mig selv “Hvordan lavede de den?” Det ved jeg nu, og jeg synes stadig, at det er en af de mest fantastiske hængebroer i verden.

Min interesse for design og konstruktion af broer blev vakt tidligt i mit liv. Jeg kunne godt lide matematik og fysik, så det var naturligt for mig at studere bygningskonstruktion.

En fascination der fortsætter

Et af aspekterne er broernes positive indvirkning på lokalsamfund, idet de gør det muligt at oprette nye forbindelser mellem områder og forbedre livet for mange mennesker.

Det, der gør arbejdet med broer til noget særligt for mig, er imidlertid, hvor stor en rolle bygningsingeniøren spiller med hensyn til deres form og funktion.Evnen til at skubbe grænserne for vores forståelse af bygningers adfærd og materialers egenskaber er afgørende for at kunne definere broers fremtoning og størrelse. Hvor meget trafik de kan bære, hvor kraftige jordskælv de kan modstå, eller hvor lang deres levetid er.
Godt ingeniørarbejde er simpelthen nøglen til et vellykket broprojekt.

Det, der gør arbejdet med broer til noget særligt for mig, er, hvor stor en rolle bygningsingeniøren spiller med hensyn til deres form og funktion.

João Luís Domingues Costa

Fra Lissabon til København

Da jeg var tilbage i Lissabon, arbejdede jeg for en lokal entreprenør i et år.

Selvom jeg trivedes godt der, havde jeg et stærkt ønske om at bo i udlandet. Heldigvis fik jeg mulighed for at blive ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet.
Derfra så jeg mig aldrig tilbage. Det passede helt perfekt, da mit projekt handlede om at kombinere den danske erfaring med armeret betonkonstruktion og jordskælvsteknik, som er et meget relevant emne inden for bygningskonstruktion i Portugal.

Da jeg havde gjort min ph.d. færdig, var jeg klar til at starte min karriere som broingeniør, og jeg søgte straks på en stilling i COWIs broafdeling.

På grund af min baggrund inden for jordskælvsteknik forsøger jeg at involvere mig så meget som muligt i projekter, hvor der er behov for min ekspertise. Jeg har arbejdet med skråstagsbroer over hele verden fra Algeriet til Venezuela, og med denNye New York Bridge (Tappan Zee), som snart er færdig.

Livet som expat

Lige siden jeg blev ansat hos COWI, har jeg leget med idéen om at flytte til et andet land. I 2013 fik jeg mulighed for at flytte til Vancouver på Canadas vestkyst. Jeg boede der med min familie i 2,5 år.
Jeg havde en skøn tid i Vancouver, både personligt og fagligt.

Vancouver levede i høj grad op til sit omdømme som en af de mest beboelige byer i verden, og da det lokale COWI-kontor har masser af erfaring med seismisk design og jordskælvsteknik, følte jeg mig straks hjemme.

Jeg havde en enestående adgang til naturen, der var et skønt skilandskab lige uden for min dør, og jeg videreudviklede min erfaring inden for jordskælvsteknik, da jeg blev involveret i den seismiske renovering af Pattulo-broen i Vancouver.

Min erfaring med jordskælvsteknik blev udviklet yderligere, da jeg arbejdede med seismisk renovering af Patullo Bridge i Vancouver

João Luís Domingues Costa

At være udlænding på en dansk arbejdsplads

Der er tre ting, der falder mig ind, med hensyn til at arbejde i Danmark.

Først og fremmest fleksibilitet. For mig er det vigtigt at have tid til at følge min datter i skole eller til fodboldtræning i løbet af ugen. Jeg kan arbejde hjemmefra, og nogle gange arbejder jeg endda et par dage i Lissabon. På den måde kan jeg bruge mere tid med mine forældre og vedligeholde venskaber fra min hjemby. For det andet har jeg et tillidsbaseret forhold til COWI. Jeg bedømmes ud fra kvalitet og min evne til at levere til tiden og inden for budgettet snarere end det antal timer, jeg tilbringer på kontoret.

Sidst men ikke mindst kan jeg godt lide at arbejde i en flad organisation som COWI. Det er behageligt at arbejde i et miljø, hvor der er mulighed for at socialisere med kollegaer på tværs af stillinger og rang. Jeg mener, at dette er en af de vigtigste styrker ved det danske arbejdsmiljø, da det gør det muligt at udnytte det fulde potentiale af den kollektive intellektuelle kapital. Alle og enhver kan komme med værdifuldt input, uanset om du er en mindre erfaren yngre ingeniør, en meget erfaren ingeniør eller leder. Kulturen er baseret på fri dialog, hvilket ofte fører til bedre og mere effektive løsninger på den pågældende udfordring.

Adgang er nøglen

Jeg arbejder i øjeblikket som Seismic Lead for European Spallation Source (ESS), som er et forskningscenter indenfor atomkerneforskning, der er under opførelse uden for Lund i Sverige. Selvom det ikke er en bro, er det et helt enestående projekt, som har været en af de største udfordringer i min karriere. ESS vil være den største neutronkilde i verden. Den skal opfylde atomindustriens meget strenge krav - herunder seismisk design for jordskælvsbelastning med en gentagelsesperiode på 1 million år - og skal godkendes af den svenske strålingsmyndighed.

En af de ting, jeg bedst kan lide ved at arbejde hos COWI, er adgang. Adgang til denne type af verdensklasseprojekter og adgang til et stort netværk af ingeniører med både bred og dyb ekspertise. Det er skønt at arbejde et sted, hvor nogen et eller andet sted i verden kan have svaret.

Er du nysgerrig på, hvordan livet ser ud som ung i COWI? Så læs mere her på Studentum.dk