Analyse

I Bascon arbejder vi med forskellige former for strategiske analyser. Vi anvender en række kvantitative og kvalitative metoder for at skabe et solidt grundlag for strategiske beslutninger.

En strategisk analyse omfatter typisk en empirisk del, hvor vi indhenter informationer og etablerer det relevante datagrundlag. Når det er på plads, går vi videre til den analytiske del, hvor datagrundlaget omsættes til fremadrettede konklusioner og anbefalinger.

Eksempler på strategiske analyser:

Strategisk energiplanlægning, hvor der tilvejebringes et datagrundlag i form af for eksempel energimærker, tilstandsrapporter og opgørelser over ressourceforbrug. Datagrundlaget omsættes til en strategi for energibesparende tiltag med udgangspunkt i kundens energimæssige målsætninger for eksempelvis energiforbrug, CO2 og investeringsniveau.

Sektoranalyser af daginstitutioner, skoler, plejeboliger med mere. Det kvantitative datagrundlag etableres i form af prognoser, demografiske udviklingstendenser og kapacitetsopgørelser. Som supplement til det kvantitative grundlag anbefaler vi typisk at etablere et kvalitativt grundlag gennem visionsprocesser med inddragelse af medarbejdere, brugere og borgere. På baggrund af datagrundlaget og vision udarbejder vi herefter strategiplaner, udviklingsplaner og handleplaner.

Detailhandelsanalyser, hvor datagrundlaget etableres i henhold til planloven (opgørelse af omsætning, areal og forbrugspotentiale). På baggrund af datagrundlaget, planstrategiens visioner og kommuneplanens rammer udarbejdes en strategisk detailhandelsplan. I Bascon anser vi detailhandelsplanen som mere end planlægning for detailhandel. Som en del af analysen sætter vi fokus på udvikling af byer, landsbyer og landområder.