Projekt – og procesledelse
Alle projekter har det til fælles, at god ledelse er en afgørende forudsætning for succes.
Som kundens nærmeste samarbejdspartner har vi fokus på at sikre projektets fremdrift mod realisering af visioner og mål. Det gør vi gennem effektiv ledelse, planlægning og styring, der bæres af strategisk helhedstænkning. Vi sikrer, at alle relevante og nødvendige beslutninger træffes på et tilstrækkeligt grundlag og på de rigtige tidspunkter.
Præcis styring af kontrakter, risici, kvalitet, tid og økonomi, kombineret med en klar og entydig organisering af projektets interessenter og deres roller og ansvar, er nødvendig, men ikke altid nok til at få succes.
Vejen til succes går også over planlægning og gennemførelse af meningsfyldte processer omkring eksempelvis brugerinddragelse, kommunikation og samarbejde, hvor der skabes tillid og ejerskab til projektet gennem involvering og indflydelse.
Vi udvikler hele tiden vores kompetencer inden for ledelse af komplekse projekter. Det kræver, at vi kan tænke strategisk og i helheder samtidig med, at vi er stærke rent fagligt.


