Nybyggeri

Skal du bygge nyt?

Bascon kan som rådgiver hjælpe dig gennem alle byggeriets faser, helt fra den allerførste løse idé og analyser over eventuelle bruger- eller borgerprocesser og igennem lovgivningen omkring nybyggeri. Vi kan skitsere, projektere og sikre dig et økonomisk fordelagtigt udbud. Bascon kan være din højre hånd under opførelsen og sikre, at dine ønsker føres frem til indflytningen, ligesom vi kan bidrage til en efterfølgende god drift.

Bascon lægger vægt på en helhedsorienteret forståelse, når vi rådgiver om nybyggeri. Vi lægger vægt på dialogen mellem bygherre og brugere for at sikre, at alle behov er opfyldt.

Bascon har både som bygherrerådgiver og som ingeniør- og arkitektrådgiver specialiseret sig i planlægning, udbud og gennemførelse af nybyggerier inden for stort set alle brancher.

Uanset om du står over for at skulle i gang med nyt domicilbyggeri, et kraftværk, en ny institution, et boligbyggeri eller en tilbygning – stort som småt – så har vi mange års erfaring med netop nybyggeri.