Henning Jensen Nyhuus, Borgmester i Randers Kommune, tog for nylig første spadestik til et nyt byggeri for Randers Social- og Sundhedsskole, der skal huse skolens forskellige uddannelser. Ifølge Bascon er byggeriet et godt eksempel på en tendens blandt landets uddannelsesinstitutioner, der ønsker at samle flere uddannelser under samme tag for at skabe nye muligheder og optimeret drift.

Hidtil har Randers Social- og Sundhedsskole været spredt på forskellige lokaliteter i byen, men inden længe vil både studerende og undervisere få glæde af én samlet skole. Det samme gælder hos en lang række andre uddannelsesinstitutioner landet over. Baggrunden for dette byggeboom i uddannelsessektoren hænger ifølge Bascon sammen med bygningsoverdragelsen til landets selvejende uddannelsesinstitutioner, da amterne blev nedlagt med udgangen af 2006.

”Som ejere af bygningerne fik institutionerne pludselig ansvaret for drift og vedligeholdelse, og det har blandt andet medført, at flere skoler nu samler flere uddannelser på færre adresser. Målet er både at optimere driften og at udnytte de nye muligheder og synergier, der opstår ved at samle flere uddannelsesretninger under samme tag. Det kan for eksempel føre til mere attraktive faciliteter og bedre studiemiljøer for de studerende,” forklarer projektchef Jørn Porsgaard fra Bascon, der er bygherrerådgiver på projektet i Randers og en række andre uddannelsesbyggerier.

Match mellem behov og færdigt byggeri

For at sikre at den nye SOSU-skole i Randers skaber de forventede synergier og imødekommer de faktiske behov, har Bascon indledningsvist gennemført en brugerinddragelsesproces blandt de kommende brugere af skolen. Målet har været at kortlægge ønsker og krav til de nye bygninger for på den baggrund at udforme udbudsmaterialet. Projektet går nu ind i realiseringsfasen.

”Nu skal det byggeri, som vi har planlagt, omsættes til mursten. Her er vi som bygherrerådgivere hele tiden med på sidelinjen for at sikre, at brugernes input bliver omsat til et byggeri, der på bedst mulig vis afspejler de krav og ønsker, der blev fremlagt i udviklingsfasen,” siger Jørn Porsgaard.

Sideløbende med rådgivningen om SOSU-skolen i Randers er Bascon med til at planlægge etableringen af en tilsvarende skole i Grenaa, hvor Randers Social- og Sundhedsskole har sin Djurslandafdeling. Også her skal forskellige lejemål samles i ét nyt byggeri. Projektet i Grenaa er netop nu i udbudsfasen, hvor en række totalentreprenører er inviteret til at byde ind på opgaven.

Forholdsvis uerfaren kundegruppe

Fælles for mange af de nye byggeprojekter i uddannelsessektoren er, at bygherrerne er forholdsvis uerfarne, hvad angår byggeproces, ejerskab og drift af bygninger. Her er det Bascons opgave at sikre, at bygherrerne fra begyndelsen kommer hele vejen rundt om projektet og får klarlagt projektets mål samt hvilke funktioner og aktiviteter, bygningerne skal rumme.

”Vores spidskompetence som uddannelsesinstitution er ikke at opføre bygninger, og derfor er det væsentligt for os med en kompetent medspiller. Bascon har fra begyndelsen hjulpet os med at træffe kvalificerede beslutninger, og jeg læner mig 100 procent op ad deres rådgivning. De har ekspertisen og stor erfaring fra lignende opgaver, og derfor har vi også inddraget dem i yderligere to byggeprojekter, som vi er i færd med,” siger Claus Engsted, der er økonomi- og administrationschef på Randers Social- og Sundhedsskole.

De to øvrige byggeprojekter er henholdsvis den nye SOSU-skole i Grenaa og en ny idrætshal i Randers.

Den 16. maj 2012 indvier kronprins Frederik officielt Randers Sundhedscenter. Begivenheden markerer samtidig afslutningen på et spændende byggeprojekt, der skaber rum for et fremsynet samarbejde mellem offentlige og private sundhedsaktører. Bascon har været med helt fra projektets start i januar 2008.

Randers Kommune får fint besøg, når kronprins Frederik den 16. maj kommer til byen for at klippe den røde snor og dermed stå for den officielle åbning af Randers Sundhedscenter på Thors Bakke. For Bascon indikerer kronprinsens besøg samtidig, at virksomhedens arbejde med projektet igennem mere end fire år nu er inde i slutfasen.

”Med kronprinsens besøg får vi i bogstavelig forstand sat kronen på værket. Og vi er da både glade og stolte over at have været en aktiv del af et spændende og nyskabende projekt, hvor Randers Kommune er med til at sætte helt nye standarder for samarbejdet mellem offentlige og private aktører på sundhedsområdet,” fortæller projektchef Jørn Porsgaard fra Bascon.

Sundhedscenteret udgør godt 6.800 kvadratmeter af det i alt 18.600 kvadratmeter store kommunale byggeri på grunden, hvor Thor-bryggeriet tidligere havde hjemme. Foruden sundhedscenteret omfatter byggeriet 50 moderne ældreboliger og et underjordisk parkeringsanlæg i to etager.

Illustration: Kjaer & Richter A/S

Kompleks proces med mange fagligheder

Som bygherrerådgiver på projektet har Bascon gennem de sidste godt fire år fungeret som Randers Kommunes højre hånd og har i fællesskab med kommunen haft fokus på nyskabende, helhedsorienterede og langtidsholdbare løsninger. Virksomheden har for eksempel varetaget organisering, planlægning og styring af projektet igennem de forskellige faser fra den tidlige planlægning til overdragelse af de sidste lejemål.

”Projektets unikke karakter, hvor man samler kommunale, regionale og private sundhedsaktører under ét tag, har blandt andet betydet, at vi skulle planlægge byggeriet uden at kende lejerne. Det har medført en kompleks proces med løbende tilpasning af tidsplan og indretning af etagerne, hvor vi hele vejen igennem har trukket på flere af vores forskellige faglige kompetencer i huset,” forklarer Jørn Porsgaard.

Derudover har Bascon blandt andet stået for projektets brugerinddragelse, byggeprogram og udbudsmateriale samt kommunens kontraktstyring frem til overtagelsen af det færdige byggeri fra totalentreprenøren. Desuden har Bascon bistået på en række økonomiske opgaver, herunder finansieringsforhold og budgetter for drift og vedligehold.

Sundhedstilbud er allerede i brug

På trods af at den officielle indvielse først finder sted den 16. maj, blev sundhedscenteret allerede taget i brug i december 2011, hvor faciliteterne blev åbnet for Randers Kommunes borgere. De sidste private lejemål er i øjeblikket under etablering, og det forventes, at lejere er på plads inden sommerferien.

Tilbuddene i det nye sundhedscenter omfatter blandt andet sundhedspleje, tandpleje, mammografi, jordemodercenter, almen lægepraksis, øjenlæge og psykolog.

Randers Kommune er bygherre på projektet, som er tegnet af Arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S, mens Hoffmann A/S er totalentreprenør. Ingeniører er DAI Gruppen, og Nybolig Erhverv har stået for udlejning.

Hvordan kan vi nedbryde barriererne i det offentlige/ private samarbejde og skabe bedre byudvikling og byggeri for pengene? Øget værdi og effektivitet i fremtidens byggeri afhænger blandt andet af, hvor stærk samarbejdskulturen er mellem offentlige og private parter. I fremtiden skal det private initiativ i langt højere grad drive de kommunale visioner for udvikling; og det kræver nytænkning i den måde, der samarbejdes på.

Traditionel tænkning i forhold til samarbejde kan nedbrydes, hvis parterne tidligt i processen bliver enige om at arbejde efter fælles mål og får en fælles forståelse af behov, ønsker og begrænsninger. Det handler om, at traditionel myndighedstankegang suppleres med proaktivitet i forhold til de muligheder, markedet giver.

Aarhus den 18. juni 2012 og
København den 12. september 2012

Kl. 15.00 - 18.00 åbner Bascon dørene for et nyt VidenLab med fokus på netop værdien af god samarbejdskultur i byudviklingen, dvs. hvordan samarbejde bidrager til, at den private projektudvikling understøtter og driver den kommunale udvikling.

Program

Kl. 15.00 - 15.15
Velkomst og indspark v/Bascon: Værdien af en god samarbejdskultur.

Kl. 15.15 - 16.00
Case: Planet Randers. Oplæg v/Kim Kofod Hansen, erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune og Henrik Herold, direktør for Randers Regnskov.

Kl. 16.00 - 16.15
Pause.

Kl. 16.15 - 17.00
Diskussion: Hvordan kan vi nedbryde barriererne i det offentlige/private samarbejde og skabe bedre byudvikling og byggeri for pengene?

Kl. 17.30 - 17.45
Opsamling og afrunding.

Kl. 17.45              
Bascon byder på lidt at spise og drikke samt god musik.

Det gode eksempel

Et af de gode eksempler på en stærk samarbejdskultur er Randers. Randers Regnskov og Randers Kommune er i fællesskab i gang med at skabe et solidt grundlag for udvikling af oplevelsesfyrtårnet Planet Randers. Udgangspunktet er en samarbejdskultur, som bygger på en fælles interesse i at videreudvikle den succesfulde attraktion Randers Regnskov til Planet Randers som et nyt markant fyrtårn i Randers.

Projektet har en enorm erhvervsmæssig betydning for Randers by og som driver for at brande Randers. Et tæt samarbejde tidligt i processen mellem Randers Kommune og udviklingsteamet bag Planet Randers er en afgørende forudsætning for realisering af projektet.

Den samarbejdsform, der søges fremmet i projektet, består i en anerkendelse af den vifte af fagligheder og interessenter, der er i spil, samtidig med, at de forskellige problemstillinger angribes ud fra en helhedsorienteret tilgang. Målet er igennem dialog at ende med et projekt, hvor myndighedsbehandlingen blot er en formalitet, fordi begge parter igennem processen har lyttet til hinanden og på forhånd har afklaret potentielle konfliktpunkter.

          
Kim Kofod Hansen                                          Henrik Herold

Tilmelding

Arrangementet er gratis. Tilmelding kan ske ved at sende en mail senest den 25. maj 2012 til Anette Waldstrøm på awa@bascon.dk (Aarhus) eller Marlise Pedersen på mkp@bascon.dk (København).

Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet - max. 40 deltagere.

Du er også velkommen til at kontakte direktør Lars Svenningsen på ls@bascon.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Print programmet her.

Bascon VidenLab er en række videndelingarrangementer, hvor Bascon inviterer byggeriets parter indenfor til åben diskussion om udfordringer og muligheder i forhold til udvikling af fremtidens byggeri.

Butiksdød og fraflytning er nogle af de negative tendenser, der truer mange små byer landet over. Dette gælder også i den jyske by Bording, og derfor har Ikast-Brande Kommune og Realdania iværksat et visionsprojekt, der skal vende udviklingen i byen. Bascon er med til at udforme visionen, der desuden skal inspirere andre små byer med lignende udfordringer.

De seneste år har indbyggere og erhvervsliv i Bording måttet konstatere, at den før så driftige by befinder sig i en ny og vanskelig situation. Store virksomheder har flyttet deres produktion ud af byen, der samtidig har et højt aldersgennemsnit samt et lavt uddannelses- og lønindkomstniveau. Det har blandt andet betydet, at en række butikker på byens gågade har måttet lukke.

Ikast-Brande Kommune og Realdania vil vende den negative udvikling, og Bascon skal derfor være med til at udvikle en vision for Bording, der skal sikre fastholdelse af bosætning og give erhvervslivet en opblomstring. Ikast-Brande Kommune søgte en kombination af faglig ekspertise og erfaring, og kommunen kender Bascon fra andre projekter og ved, at Bascons rådgivere har en holdning til byudvikling.

”Projektet handler i høj grad om byforståelse og om, hvordan vi forestiller os, at byer som Bording skal være by i fremtiden, både fysisk og organisatorisk. Vi ser ikke Bording som en enkeltstående by, men som en del af et bylandskab og et netværk med omkringliggende byer som for eksempel Ikast, Herning og Silkeborg. I det netværk er Bording en ramme om hverdagens rutiner for mange mennesker, og det er forholdet mellem byen som et sted og byens rolle i netværket, der er vigtigt,” siger Anne Mette Boye, der er urban designer hos Bascon.

Erfaring fra lignende projekter

Bascon har stor erfaring fra en lang række lignende projekter med byudvikling. Ligesom alle andre projekter hos Bascon tager visionsprojektet i Bording udgangspunkt i Bascons strategi om bygherrerådgivning 2.0, hvor den enkelte rådgiver sætter sig i kundens sted, ser projektet som en helhed og sørger for at skabe overblik undervejs i takt med, at der bliver udviklet en skræddersyet løsning.

”Vi kan se fra projekter i for eksempel Nibe, Brønderslev og Birkerød, at vi må gentænke vores opfattelse af byer. En by kan ikke læne sig trygt tilbage, blot fordi der kommer en motorvej, for det betyder, at folk kan bosætte sig andetsteds og bare pendle til og fra. Derfor skal vi skabe et godt samspil mellem borgere og kommune og udnytte de kvaliteter, som den enkelte by har, som for eksempel er et stærkt foreningsliv eller et smukt landskab. Mekanismerne i de mange byer kan være de samme, men løsningen er forskellig hver gang,” fortæller Anne Mette Boye.

Tre fokusområder

Arbejdet med at udarbejde en vision for Bording er opdelt i tre fokusområder:

• Frivillighed og foreninger
• Erhvervsudvikling
• Kunst og kultur

Bascon er tovholder på teamet for frivillighed og foreninger, der desuden består af forsker fra Syddansk Universitet, Pia Heike Johansen, og fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Institut for Fremtidsforskning.  Hvert team består af i alt tre eksperter med hvert deres fagområde.

Tre visioner samles til én

Ikast-Brande Kommune og Realdania samler visionerne fra de tre teams til én overordnet vision, der tager højde for foreningslivet, erhvervslivet og kulturlivet i Bording. Samtidig er målet, at visionen for Bording kan inspirere andre små byer med lignende udfordringer.

Projektet blev indledt den 6. marts 2012 og løber frem til den 1. juli 2012.

Boligområdet Langhusene i Hvidovre er det første af en række utraditionelle byggeprojekter, der nu skyder op rundt om i landet. De 125 lavenergiboliger er nemlig præfabrikerede ud fra et koncept, der sikrer høj kvalitet, effektivt byggeri og minimale driftsudgifter. Bascon er med i hele processen fra udvikling til opførelse.

På Dybenskærvej i Hvidovre står i alt 125 lavenergiboliger i projektet Langhusene nu færdige og udgør dermed det første boligprojekt, der er blevet opført efter konceptet AlmenBolig+. Det utraditionelle koncept for præfabrikerede lavenergihuse skal sikre boligforeninger et billigere alternativ til traditionelt nybyggeri uden at gå på kompromis med kvalitet og driftsomkostninger.

”Langhusene og de øvrige AlmenBolig+ projekter er kendetegnet ved høj kvalitet for pengene. De præfabrikerede boliger bliver nemlig bygget i en tør fabrikshal, hvor vind og vejr ikke påvirker kvaliteten. Samtidig opnår bygherren en utrolig hurtig proces, når de færdige boliger ankommer til byggepladsen. Her kan der opføres seks boliger om dagen,” fortæller projektchef Ove Neumann fra Bascon, der har deltaget i processen fra de tidligste faser.

Bag Langhusene i Hvidovre står boligforeningen KAB, der i samarbejde med boligforeningerne Domea og 3B har udviklet AlmenBolig+. Selve udformningen af de præfabrikerede boliger er skabt af ScandiByg, ONV Arkitekter, Ellehauge & Killemoes og Bascon.

Fokus på de tidlige faser

For at skabe succes med byggeriet af Langhusene og de fremtidige projekter efter konceptet AlmenBolig+ har teamet bag de præfabrikerede boliger gjort et grundigt forarbejde. Det har betydet en udviklingsfase med opførelse af to prøveboliger, hvor Bascon har været med til at kvalitetssikre boligproduktionen gennem tværfaglig granskning.

”Det har været vigtigt for os at sikre, at vi gør tingene rigtigt fra starten, så vi leverer et byggeri i god kvalitet uden overraskelser for kunden eller beboerne. Derfor har vi sammen med det øvrige team gjort meget ud af at udnytte hver vores kompetencer helt fra de allertidligste faser af udviklingen og gennem hele processen,” forklarer Ove Neumann.

Bascons arbejde har blandt andet været med til at sikre, at Byggeskadefondens byggetekniske krav overholdes, ligesom der har været fokus på at opnå en optimal driftsmæssig kvalitet i boligernes fulde levetid.

Hurtigt byggeri med præcis projektering

Ud over at være involveret i den tidlige udviklingsfase har Bascon også spillet en central rolle i selve byggeprocessen af Langhusene. Ingeniørafdeling har nemlig stået for byggemodning af grunden og projektering af kloak-, vvs- og elinstallationer i jorden. Det har bidraget til en nem og effektiv opførelse af de præfabrikerede boliger på byggepladsen.

”De præfabrikerede boliger stiller store krav til korrekt placering af rør til diverse installationer for at opnå en hurtig byggeproces. Samtidig er vi med 125 boliger oppe i en volumen, hvor logistikken giver udfordringer i form af de mange aktører på byggepladsen og en tidsplan, der skal overholdes,” forklarer ingeniør Morten Kaas fra Bascon.

Ud over Langhusene i Hvidovre er Bascon og det øvrige hold bag AlmenBolig+ og de præfabrikerede boliger allerede i gang med at opføre yderligere godt 300 boliger i København, Herlev, Køge og Mårslet ved Aarhus. På landsplan er der i alt planlagt 600-800 boliger efter samme koncept.

Der skal handling til, hvis landdistrikterne skal overleve i kampen om bosætning. Derfor har Aalborg Universitets Matchmaking planlagt en visionsworkshop den 26. marts 2012 i landsbyen Astrup, hvor indbyggere og det lokale erhvervsliv skal debattere landdistrikternes fremtid med forskere og studerende fra Aalborg Universitet.

Landsbyerne må selv skride til handling, hvis de vil overleve i fremtidens Danmark. Det er det kontante budskab fra Jørgen Møller, der er lektor ved Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig med byplanlægning og forskning i landsbyer, og han har en klar opfordring til Danmarks landsbyer.

”Som landdistrikt nytter det ikke noget at indtage en venteposition og håbe på statslige midler eller anden hjælp udefra. Den enkelte landsby er nødt til at tage ansvar for sin egen udvikling. Her i 2012 har landsbyerne mistet mange af de samlende funktioner, som de førhen havde, og derfor er de nødt til at skabe nogle steder at mødes og nogle aktiviteter at mødes om, hvis de vil fastholde det fællesskab, der er så værdifuldt i de små samfund”, siger Jørgen Møller.

Workshop og nye visioner

I landsbyen Astrup i Nordjylland er der netop fokus på udvikling. For at skabe debat har en lokal netværksgruppe kontaktet Aalborg Universitets Matchmaking, der knytter bånd mellem erhverv, vidensinstitutioner og studerende i region Nordjylland. På den baggrund har universitetet nu tilrettelagt en visionsworkshop, der løber af stablen den 26. marts.

”Vi vil gerne bidrage til at udvikle landdistrikterne, og derfor samler vi det lokale erhvervsliv, foreningsliv og en række kommunikationsstuderende, så de sammen kan skabe nye ideer til udvikling af landdistrikterne. For tiden går debatten i Nordjylland på, hvordan man kan samle regionen, og her mener jeg, det er helt afgørende at etablere kontakt mellem vidensinstitutioner og de små og mellemstore virksomheder, så de sammen kan bidrage til den fremtidige vækst i regionen”, siger Ellen Raunsmed, der er PhD-stipendiat og intern matchmaker ved AAU Matchmaking.

Nationalt perspektiv

Workshoppen i Astrup er tilrettelagt i et samarbejde mellem AAU Matchmaking og Innovations-netværket for Marked, Kommunikation og Forbrug, hvor en række af landets bedste forskere arbejder på at skabe løsninger til udvikling af blandt andet landdistrikterne. Målet er, at ideerne fra workshoppen skal give inspiration til den nationale visionsgruppe, der er nedsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Initiativet til workshoppen kommer fra Astrup, der er én ud af tre landsbyer, som har deltaget i projektet Leveby 2011 i Hjørring Kommune. Projektet har kørt fra 2009 til 2011 og har haft til formål at synliggøre de positive aspekter ved livet i en mindre by og understøtte en positiv udvikling i de tre landsbyer for på den måde at sikre fastholdelse af bosætning.

Bascon har været med til at facilitere Leveby 2011 som sparringspartnere til de tre landsbyer, der har medvirket. Bascon varetager nu evalueringen af projektet.

Fakta om workshoppen

• Visionsworkshoppen afholdes i et samarbejde mellem Astrup og Aalborg Universitet.
• Workshoppen finder sted i Astrup mandag den 26. marts kl.14.30-17.30 i gymnastiksalen ved Astrup Skole.
• På workshoppen deltager blandt andre lektor ved Aalborg Universitet Jørgen Møller, der holder oplæg om Udkantsland kl.15.15-15.45.
• Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt holder et indlæg om status og visioner for Hjørring Kommune kl.15.00-15.15.
• På workshoppen deltager desuden studerende fra Aalborg Universitet samt udvalgte virksomheder, politikere, ildsjæle og lokale kunstnere samt musiker Mikael Ryberg Kristensen, der repræsenterer Visionsgruppen.
• Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding senest 22. marts til Ellen Raunsmed på Aalborg Universitet på telefon 99 40 31 44 eller via http://tinyurl.com/Astrup2012
• Pressen er velkommen til workshoppen.

Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet holder oplæg om Udkantsland på visions-konferencen den 26. marts i Astrup.

Fakta om projektet Leveby 2011

• De tre landsbyer Tversted, Lønstrup og Astrup blev udvalgt til at deltage i Leveby 2011 – blandt andet på grund af deres geografiske spredning i Hjørring Kommune.
• Leveby 2011 har fået støtte fra Velfærdsministeriet landdistriktspulje og LAG-Vendsyssel samt Hjørring Kommune.
• Et væsentligt mål for projektet var at igangsætte, fastholde og udvikle landdistriktets lokale netværk, som kan bidrage til at styrke den positive udvikling i forhold til bosætning.
• Leveby 2011-projektet kørte fra 2009 til 2011 og bliver nu evalueret.

Yderligere oplysninger

Urban designer ved metopos/Bascon, Tina Vestermann Olsen, telefon 87 31 44 89 eller tvo@bascon.dk
PhD-stipendiat og intern matchmaker ved Aalborg Universitet, Ellen Raunsmed, telefon 99 40 31 44, raunsmed@hum.aau.dk.
Lektor ved Aalborg Universitet, Jørgen Møller, telefon 99 40 83 78, jm@plan.aau.dk

Landdistrikternes eksistensgrundlag trues i takt med et vigende kundegrundlag hos detailhandlen. I Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor iværksat projektet ”Fremtidens detailhandel i landdistrikterne”, der skal finde udviklingsmuligheder for detailhandlen for at vende billedet og sikre landdistrikternes fremtid.

Innovation er afgørende, hvis dagligvarebutikker i de danske landdistrikter skal bevare kundegrundlaget og overleve. Derfor er lokale købmænd og øvrige handlende i Ringkøbing-Skjern Kommune netop nu i gang med at dele hinandens erfaringer og samarbejde om problemstillingen.

”Hvis man vil fastholde sit kundegrundlag, handler det om at opnå kundernes loyalitet. Man skal vise, at man vil sine kunder. Det kan man blandt andet gøre gennem udstrakt service, et bredt sortiment til konkurrencedygtige priser og fokus på at markedsføre relevante budskaber til lokalområdets borgere,” fortæller chefkonsulent Anders Jørgensen.

Myter erstattes med fakta

Netop høje priser og ringe sortiment er blandt de hyppigste myter om detailhandlen i landdistrikter. Men projektet ”Fremtidens detailhandel i landdistrikterne”, der er iværksat af LAG Ringkøbing-Skjern i samråd med De Samvirkende Købmænd, konkluderer, at myterne ikke altid holder vand og dermed ikke er de eneste årsager til detailhandlens nedgang.

”Undersøgelser viser, at de lokale dagligvarebutikker ikke nødvendigvis er dyrere end konkurrenterne. Men de har en udfordring i at tilbyde det samme, store sortiment. Derfor lyder én af anbefalingerne på øget storindkøb butiksejerne imellem. Men det kan også være fokus på lokale råvarer, der kan øge attraktiviteten,” fortæller chefkonsulent Anders Jørgensen.

Bascon er rådgivere på projektet, der har til formål at kortlægge faktorer og komme med anbefalinger til udviklingsmuligheder for detailhandlen i landdistrikterne.

Vidtrækkende konsekvenser ved uddøende detailhandel

Et uddøende detailliv i de danske landdistrikter truer ikke kun den enkelte butiksindehaver. Det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis de lokale dagligvarebutikker må dreje nøglen om.

”Det, at der er en dagligvarebutik i området, er afgørende for tiltrækning af både indbyggere og turister. Ofte har butikkerne også flere funktioner som for eksempel posthus og lokal information i form af en opslagstavle. Derfor har en indsats for landdistrikternes detailhandel store perspektiver. Det handler ganske enkelt om at sikre landdistrikternes overlevelse,” påpeger Anders Jørgensen.

Forsøgsprojekter skal styrke loyalitet

Henover foråret 2012 skal en række forsøgsprojekter bidrage til at afklare, hvordan projektets foreløbige konklusioner bør udmøntes i praksis. Forsøgsprojekterne vil især have fokus på, hvordan dagligvarebutikkerne kan skabe større kundeloyalitet, og hvordan markedsføring og samarbejde mellem købmændene kan understøtte dette.

”Resultaterne fra forsøgsprojekterne vil vise, hvad der kan styrke kundeloyaliteten, og hvilke krav det stiller til detailhandlen. Konklusionerne vil derfor give en værdifuld læring – også for detailhandlen i andre dele af landet,” fortæller Anders Jørgensen fra Bascon.

Fakta om projektet

• Projektet finansieres med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistrikts-pulje og den lokale LAG.
• Projektet er et samarbejde mellem LAG Ringkøbing-Skjern, Ringkøbing-Skjern Kommune, NIRAS og Bascon.
• Projektet løber fra 2011 til 2012.
• De lokale dagligvarebutikker og gårdbutikker er inviteret til at deltage aktivt i projektet, der gennem analyser og workshops afdækker tendenser og udviklingsperspektiver for detailhandlen i landdistrikter.

Gode idrætsfaciliteter har afgørende betydning for idrætsdeltagelsen blandt beboerne i landets udsatte boligområder. Det viser en ny rapport, der kommer med anbefalinger til, hvordan idræt kan gøres mere attraktivt i udsatte boligområder. Undersøgelsen bag rapporten er foretaget af Syddansk Universitet i samarbejde med Bascon.

En ny rapport kaster nu lys over idrætsadfærden blandt beboere i udsatte boligområder. En undersøgelse i seks danske udsatte boligområder har kortlagt og vurderet idrætsfaciliteter og -aktiviteter. Det har medført en række konkrete anbefalinger til styrkelse af idrætten i udsatte boligområder.

”Vi var positivt overraskede over, hvor mange der reelt dyrker idræt i udsatte boligområder. Alligevel er der meget, der kan gøres for at give beboerne endnu bedre vilkår for at dyrke idræt. Helt grundlæggende handler det om at skabe gode faciliteter, der er tilpasset til de forskellige målgrupper, og som er let tilgængelige. Det er vigtigt at være helhedsorienteret,” forklarer projektchef Anne Mette Boye.

Afgørende med fremtidssikring

Undersøgelsen af de seks udsatte boligområder i Aarhus, Odense, København, Esbjerg og Horsens har blandt andet vist væsentligheden af, at faciliteter og aktiviteter er fremtidssikrede. Det betyder langt mere for beboerne end storstilede, nye idrætsprojekter.

”Vi hæftede os meget ved, hvor vigtigt det er for beboere og ansatte, at de igangsatte aktiviteter fortsætter med at være der. Det er selvfølgelig fint med nye tiltag, men beboerne frygter, at aktiviteter bliver sat i søen blot for at blive nedlagt igen kort tid efter. Derfor synes vi, det giver god mening at bygge videre på de eksisterende faciliteter og aktiviteter og have skarpt fokus på at sikre dem fremover,” siger Anne Mette Boye.

Faciliteterne skal tilpasses målgruppen

Ud over at beboerne skal kunne regne med, at aktiviteterne vil løbe over lang tid, viser undersøgelsen, at det er afgørende at tage hensyn til kulturelle eller etniske barrierer.

”Når man er socialt udsat, er det særligt vigtigt at føle sig tryg, når man skal ud blandt ander og dyrke idræt. Her kan det for eksempel gøre en stor forskel at skærme af for indsyn til en svømmehal, så kvinderne føler sig bedre tilpas ved at bade. Det handler om at skabe rammer, som den enkelte målgruppe kan føle sig tryg ved”, uddyber Anne Mette Boye.

Bag undersøgelsen af idrætsadfærd i udsatte boligområder står Kulturministeriet, Social- og Integrationsministeriet samt Lokale- og Anlægsfonden. Undersøgelsen er støttet af Bikubenfonden og Landsbyggefonden og gennemført i et samarbejde mellem Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet og Bascon.

Erfaring fra lignende projekter

Bascon har tidligere været involveret i en række projekter inden for planlægning og udvikling af boligområder, herunder områderne Løvvangen og Skelagergårdene i Aalborg. Derudover har Bascon rådgivet boligorganisationer om realiseringen af omfattende helhedsplaner og været landskabsarkitekter på en række projekter inden for udvikling af udearealer i boligområder.

”Rapporten kommer med nogle overordnede forslag. I den forbindelse er det vigtigt at være bevidst om, at hvert boligområde har sine egne behov og forskelligheder. Derfor mener vi, det er meget afgørende at tage hensyn til disse behov i både planlægning og gennemførelse”, understreger Anne Mette Boye.

Læs konklusioner og forslag samt rapporten Idræt i udsatte boligområder.

Bascon har den 26. januar 2012 købt bygherrerådgivningsfirmaet Hifab i Søborg. Med fusionen ønsker virksomhederne at realisere en fælles vision om at være landets førende bygherrerådgiver, der er kendt for høj faglighed og en unik helhedsorienteret bygherrerådgivning fra de første strategier til det færdige projekt.

Hifab har gennem en lang årrække indtaget en markant markedsposition med skarp fokus på uafhængig bygherrerådgivning og en høj faglighed i komplekse projekter. Fusionen sikrer således et markant løft af Bascon i hovedstadsområdet, men i kraft af Hifabs kompetencer og landsdækkende kunderelationer vil fusionen også styrke Bascon i resten af landet.

I forbindelse med fusionen flytter Hifabs otte medarbejdere inden sommerferien ind hos Bascon i Hellerup, hvor Hifabs administrerende direktør og mangeårige frontfigur indtræder som projektdirektør. Med det nye opkøb vil Bascon have godt 130 medarbejdere fordelt på kontorerne i Aarhus og København.

 Læs pressemeddelelse om opkøbet her.

Kommuneplan 13 er godt i gang i kommunerne.
Fokus er naturligvis på den strategiske og fysiske udvikling af kommunen.

Men glemmer vi noget undervejs? Er vi opmærksomme på, om planerne giver mening, og hvorfor vi planlægger? Husker vi at inddrage ”de rigtige” interessenter, og er vores faglighed i virkeligheden nogle gange en barriere for at se verden klart?

Michael Sloth har afholdt oplæg for planlæggere på Dansk By Plan Laboratorium i Odense ang. Kommuneplan 13.

Download oplægget her.